Tilbage til oversigten

Familievenlig planløsning

Engholmgård 26, Tvis
7500 Holstebro

GPS: kør efter Skautrupvej, 7500 Holstebro

På Engholmgård 26 i Tvis ved Holstebro har du nu chancen for at besøge et velindrettet vinkelhus på 151 kvadratmeter med integreret carport. Udstillingshuset, der er opført i lyse, blødstrøgne mursten, har valmede gavle, saddeltag og 75 cm udhæng. Fra carporten er der direkte indgang til husets bryggers, så hele familien let og tørskoet kan komme ind med tasker og indkøb.

Husets leverum, med god plads til hele familiens hverdag, er det store køkken/alrum i delvis åben forbindelse med opholdsstuen. I køkken/alrum-delen er der skråloft og ovenlysvindue, der giver lys og luft til rummet. Alle lofter i huset er beklædt med lyst træbeton, der sikrer en god akustik. Det stilfulde køkkeninventar er hvidt med enkle greb, hvide bordplader og sort armatur. Der er lagt lyse trægulve i hele huset - undtagen i entré/bryggers og i begge badeværelser - hvor der er valgt elegante, 60 x 60 cm klinker. Fra køkken/alrummet er der indgang til børneværelse, kontor/gæsteværelse og soveværelset med walk-in closet og tilhørende badeværelse. 

 



Holstebro Engholmgård 26 K3

Det sidste børneværelse har indgang fra entreen, hvor der også er endnu et badeværelse. Begge badeværelser har samme stilrene inventar som i køkken/alrummet, hvide helstøbte bordplader, sorte armaturer, væghængte toiletter og dobbelt bruseniche med indbygget shampoo-hylde i forældrebadeværelset. 
Dette klassiske vinkelhus byder på lyse rum med store vinduespartier, gulv-til loft vinduer i værelserne, udgange til have/terrasse og masser af opbevaringsplads. Kom og oplev et hus, der opfylder den moderne families ønsker til en gennemtænkt kvalitetsbolig.
Huset er forsynet med solceller.

Besøg os i
udstillingshuset
søndag fra
kl. 13-16

Husets fordele
Skråloft i køkken/alrum
ovenlysvindue i køkken/alrum
Walk-in closet
Indbygget shampoo-hylde
Dobbeltbrus i forældrebadeværelse

Energiklasse
Energiklassen er et udtryk for, hvor mange kWh du bruger til varmt vand, opvarmning, ventilation og køling pr. kvm. pr. år. Huset her er: A2020

Holstebro Engholmgård 26 B3
Holstebro Engholmgård 26

Find vej
Få en kørselsvejledning

Book et møde med din byggerådgiver her

Du kan booke et personligt møde med en byggerådgiver,

For at tage vores ansvarlige forholdsregler, tilbyder vi pt. at afholde møder telefonisk eller via Skype.
Udfyld formularen - så finder vi ud af det sammen.

Trin 1 af 3

Trin 2 af 3

Trin 3 af 3

Jeg accepterer eurodan-huses privatlivspolitik, og ønsker at modtage relevant information fra eurodan-huse
(skal afkrydses for at modtage kataloget)

Se vores øvrige huse i Jylland