Når drømmehusetligger lige for fødderne

Efter otte års parforhold ønskede Lisbeth Vestergaard og Henrik Nielsen fra hhv. Hillerød og Hedehusene brændende at flytte i hus sammen. Først skulle deres to nuværende boliger dog sælges.

Da Lisbeths bolig efter knap to år blev solgt, var tiden inde til at gøre sig overvejelser om huskøb. Parret ville gerne flytte i noget nyere med minimalt vedligehold, og i april 2014 gik turen så til prøvehusbyen i Vindinge nær Roskilde.

Parret kigger på både udstillingshuse og grunde i Stålmosen, et nyere udstykket område i Vindinge. Her går turen bl.a. forbi eurodan-huses udstillingshus, flere gange, for der er noget ved H-huset, der tiltaler dem. Parret får sig flere snakke med konsulenten og aftaler et møde på salgskontoret i Roskilde for at snakke muligheder.

Alle veje fører til drømmehuset
Lisbeth og Henrik er vilde med udstillingshuset. Faktisk så vilde med det, at de gerne vil købe det, når Henriks bolig også bliver solgt. Huset er imidlertid ikke til salg, så parret må indstille sig på at bygge selv. Da de når til snakken om ønsker og behov, bliver samtalen dog hele tiden ledt tilbage på udstillingshuset. Konsulenten foreslår derfor, at de alle tre tager ud og ser huset igen for at snakke videre. Som en overraskelse har han taget en specialkontrakt med, en kontrakt, der tilbyder Lisbeth og Henrik at købe huset inden for en given periode.

Parret får betænkningstid, og på lyksalig vis bliver Henriks bolig solgt i mellemtiden. Parret takker mange gange ja, og allerede den 1. juli flytter de ind i deres nye hus, drømmehuset.

”Det er helt utroligt. Vi har bare været så heldige. Efter mere end to år med boliger til salg, lykkedes det os endelig - efter nyheden om at vi kan overtage udstillingshuset – også at få solgt min bolig. Vi er overordentligt glade og værdsætter virkelig det, eurodan har gjort for os. Vi er blevet sparet for en masse svære beslutninger og har fået intet mindre end vores drømmehus,” fortæller Henrik Nielsen, der selv er opvokset nær Roskilde.

Drømmehus i skønne omgivelser
Huset på 198 m² er et såkaldt H-hus med tre værelser, bad og bryggers i den ene afdeling; stue, soveværelse, walk-in closet og stort badeværelse i den anden afdeling samt et stort gennemgående køkken/alrum i midten af huset. Boligen er desuden udstyret med solceller på taget, en skøn terrasse med udgang fra både stue og køkken/alrum samt en stor carport.

”Der er ikke sparet på noget her i huset. Vi har nydt rigtig godt af at overtage et udstillingshus, hvor der er tænkt på alt lige fra køkkenelementer og hårde hvidevarer til gardiner og gulvbelægning,” siger Henrik og fortsætter: ”Vi er så småt ved at være på plads i huset. Vi har brugt efteråret på at købe møbler lidt efter lidt, og nu mangler vi kun de sidste små finesser, før det er helt, som vi gerne vil have det.” Haven må komme, når foråret blomstrer.

Fra terrassen er der skøn udsigt til spirene på Roskilde Domkirke, og så er udstykningen omringet af mange tusinde kvadratmeter skøn natur men stadig tæt på København både i bil og med offentlig transport.

eurodan_reference_Vindinge_udkig.jpg

eurodan_reference_Vindinge_facade.jpg

eurodan_reference_Vindinge_køkken.jpg

eurodan_reference_Vindinge_fugl.jpg

eurodan_reference_Vindinge_bad.jpg

 

 

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close