Opfører ni energirigtigehuse i Tappernøje

Lav rente og energirigtigt byggeri gør det historisk billigt at bygge og bo i nyt hus. eurodan-huse, A/Plan Arkitekter og RealMæglerne Næstved starter salget af ni nye lavenergihuse.

En familie kan bo for under 8.000 kroner om måneden i de ny energirigtige huse, der opføres i Tappernøje. Den lave rente og en varmeudgift tæt på nul kroner i et moderne lavenergihus betyder, at mange familier kan drage fordel af at flytte ind i nyt hus.

Derfor er der også større efterspørgsel efter nyt, og det får A/Plan Arkitekter og eurodan-huse til at søsætte et samarbejde om at opføre ni nye huse kaldet Bakkehusene i Brøderup i Tappernøje.

A/Plan har udviklet Bakkehusene, og eurodan-huse opfører de ni typehuse, hvor køberne kan vælge materialer og sætte deres eget præg.

-En af de spændende muligheder er at vælge den nye BR2020 energistandard, siger direktør Ole Brink Jensen, eurodan-huse og fortsætter:

-Huset isoleres optimalt. Du får vinduer, der udnytter dagslyset bedre, og på taget er der solceller, som leverer strøm til varmepumpe og forbrug. Du bruger således nul kroner til varme. Til sammenligning bruger en familie i et 60’er parcelhus 20-25.000 kroner på opvarmning og el.

De nye huse koster helt indflytningsklare og inkl. grund godt to millioner kroner. Med den lave rente kan huset finansieres for godt 8.000 kroner pr. måned.

Skaber godt lokalt miljø
Husene er hver på 130 kvadratmeter i ét plan og opført som længehus. I husets ene ende er forældreafdeling med soveværelse, bad og walkin closet. I midten er husets centrale rum med køkken-alrum og en dejlig stue. I husets anden ende er der to værelser og bad. Dertil carport og udhus samt terrasse.

-Husene henvender sig til den unge familie, der kommer fra en lejlighed eller et hus, og gerne vil nyde at bo i nyt, som er nemt at holde og ikke skal repareres hele tiden. Hvor fritiden kan bruges på børn og andre hyggelige ting. Men også til de mere modne familier eller par, som tænker fremad, siger arkitekt Kjeld Andersen, A/Plan og fortsætter:

-A/Plan Arkitekter har arbejdet med eurodan-huse for at få skabt et dejligt miljø. Vi tror, der hurtigt bliver et fællesskab i Bakkehusene og i de hyggelige og børnevenlige omgivelser.

-Husene ligger, så alle får glæde af placeringen på en grøn bakketop med kig til Præstø Fjord.
Bakkehusene ligger i gå afstand til skole, institutioner og indkøb. Samtidig er der hverken langt til det klare blå vand i Præstø Fjord eller til Leestrup Skovs grønne trækroner og bugtede stier. Pendlere har fordel af, at Tappernøje tilkørslen til Sydmotorvejen også er tæt på.

For mere information, se her!

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close