25 års jubilæumved eurodan-huse

Den 1. oktober 2013 kan direktør Ole Brink Jensen fejre sit 25 års jubilæum ved eurodan-huse. Vi ønsker Ole et stort tillykke og takker for hans energiske indsats.

Ole har nu været ansat ved eurodan-huse i halvdelen af sit liv. Han blev efter gymnasietiden uddannet tømrer. Herfra har han sit gode praktiske kendskab til byggebranchen. Han drømte om at fortsætte studierne på Arkitektskolen i København, men grundet ringe jobmuligheder inden for arkitektfaget i midt firserne, skiftede han det studie ud til fordel for en bankuddannelse og en merkonomuddannelse inden for ejendomshandel og organisation.

"Med et hjerte, der bankede for byggeri og arkitektur, var det meget belejligt og fristende at lægge en ansøgning ind på jobbet som salgskonsulent i Roskilde, da eurodan-huse ville være landsdækkende, fortæller Ole. Jeg var heldig at få jobbet, og det har jeg aldrig nogensinde fortrudt." Året var 1988 og Ole Brink Jensen var ansat som salgskonsulent ved eurodan-huse.

Og så er det ellers gået slag i slag. Efter nogle fantastiske år med et højt personligt salg, blev Ole i 1991 tilbudt en stilling som salgsleder. Herefter blev det til salgschef i 1995. Og endelig i 2002 blev han tilbudt jobbet som direktør for alle selskabets aktiviteter øst for Storebælt. 

Grundlægger Niels Chr. Dahl fortæller: "Oles smittende humør og gode evne til at samarbejde har gjort, at han altid har haft en stabil medarbejderstab omkring sig. Ole er en uforbederlig optimist, der altid ser muligheder i den til tider svære byggebranche. Via sin energiske indsats var det naturligt, at Ole fik ansvaret for afdelingen på Sjælland, da pladsen som direktør blev ledig i 2002."

Ole er gift med Lene Berg Nielsen som er hjertesygeplejerske. De bor i Lejre i et dejligt eurodan-hus. De har børnene Rasmus på 23 år der er uddannet bankrådgiver, Sarah på 20 år der er sygeplejerskestuderende og Frederik på 16 år der er studerende i verdensklassen på Roskilde Handelsskole.


Den 1. oktober 2013 har Ole 25 års jubilæum. Fra eurodan-huses bestyrelse og direktion skal lyde et stort tillykke med jubilæet. Vi glæder os til samarbejdet fremover.

 

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close