Hus- & Livsstilsdage i Påsken

Kom til Hus- & Livsstilsdage i Påsken

eurodan-huse inviterer til et brag af et åbent hus-arrangement på Finsensvej i Taulov,  skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag kl. 13-16.

For hele familien
"Kom og få en fantastisk dag i boligens og familiens tegn." Sådan lyder byggefirmaet eurodan-huses opfordring til familien Danmark. "Vi vil gerne invitere til en hyggelig dag, hvor der er mulighed for at tage på opdagelsesrejse i ikke mindre end 10 forskellige huse i vores udstillingsby i Taulov. Vi har lavet et program sprængfyldt med en masse gratis aktiviteter indenfor bolig og livsstil, der på samme måde som vores hustyper, appellerer til et bredt publikum uanset alder og køn," fortæller Thomas Dahl, administrerende direktør for eurodan-huse.

Stor fokus på bolig og livsstil
Hus- & Livsstilsdagene kommer ikke til at gå stille af sig, og der er lagt mange kræfter i arrangementet, fremgår det af eurodan-huses program. Thomas Dahl ser da også frem til arrangementet med store forventninger, og fortæller: "Vi har inviteret flere eksperter på bolig- og livsstilsområdet, derfor kan du som besøgende eksempelvis få gode tips til boligens indretning, rådgivning omkring finansiering og møde vores energikonsulenter og få dig en snak om fremtidens energiløsninger. Vi har ligeledes allieret os med Terminalen Kolding og Helle Kolding, som udstiller flere af deres flotte biler." 

 

Liv og glade påskedage
"Selvfølgelig har vi også tænkt på børnene." siger Thomas Dahl "Vi har hoppeborg og Peter Nørgaard kommer og underholder med sjove tryllenumre, han laver ballondyr og andet skæg og ballade. Der er kaffe og lækre smagsprøver, konkurrencer og ikke mindst en fantastisk mulighed for at blive inspireret af de opførte huses arkitektur, materialevalg, indretning og den høje funktionalitet, som byggefirmaet er kendt for," påpeger han. 

Fri bil i et helt år
eurodan-huse benytter desuden arrangementet til at gøre opmærksom på, at deres udstillingshuse i byen er til salg. "Vi giver en gratis leasing bil i et helt år til den kunde, der først køber et udstillingshus fra udstillingsbyen Taulov. Det bliver spændende at se, hvem der løber med bilen," siger Thomas Dahl, og pointerer: "Kunden skal etablere kontakten med eurodan-huse til selve arrangementet, og har derefter en måned til at afslutte handlen.

Flere informationer
"Se vores programoversigt på www.eurodan-huse.dk eller kontakt os på tlf. 70 23 73 88, hvis du gerne vil vide mere. Jeg ser frem til at møde dig og din familie på Finsensvej i Taulov," afslutter den forventningsfulde direktør.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close