Nu åbner NYHUSE det første udstillingshus

20 m² mere bolig uden beregning. Byggefirmaet bag dette slogan åbner nu det første udstillingshus 

Hos NYHUSE hersker der stor travlhed i øjeblikket. Det første udstillingshus åbner den 17. december fra kl. 13-16 på adressen Dyssebakken 97 i Vojens. NYHUSE er et attraktivt boligkoncept, der er udviklet af byggefirmaet eurodan-huse med henblik på at kunne tilbyde kunderne et nyt og moderne hus opført i de bedste materialer til en langt mere fordelagtig pris, end man typisk betaler for traditionelt byggeri. Husene opføres ligeledes efter en uhyre effektiviseret byggeproces, så byggetiden næsten halveres i forhold til traditionelt kvalitetsbyggeri. Det er fordele, mange kunder prioriterer højt i dag.

 
Stor interesse for nyt udstillingshus opført af NYHUSE
Som en del af det internetbaserede salgskoncept skal kunderne sætte sig grundigt ind i husmodellerne, materialer, udstyr, tilvalgsmuligheder og priserne på www.NYHUSE.dk, således at de inden deres kundemøde faktisk har foretaget alle deres valg. Nu får kunderne endvidere mulighed for selv at besøge huset og på den måde danne sig et endnu bedre indtryk, inden de sætter deres underskrift. 

Koncerndirektør for eurodan-huse og NYHUSE, Niels Chr. Dahl, fortæller: "Vi glæder os til at åbne udstillingshuset, da vi ved, at åbningen af det første hus imødeses af mange spændte boliginteresserede fra hele landet. Ud over den 17. december har vi derfor valgt at holde ekstraordinært åbent i juledagene 27., 28. og 29. december fra kl. 13-16, hvor interesserede inviteres på kaffe, gløgg og æbleskiver."
 
Større kvalitetshuse til lave kvadratmeterpriser efterspørges
NYHUSE har udviklet 4 spændende planløsninger på henholdsvis 163, 173, 188 og 215 m². Som det første udstillingshus har firmaet valgt at opføre husmodel NHAV 188. Det er et eksklusivt vinkelhus på 188 m² med fokus på inspirerende arkitektur, design og funktionelle detaljer. Det er ligeledes et fantastisk hus med masser af plads til den pladskrævende familie. Koncerndirektøren oplyser: "NYHUSE har nu været i gang i 5 måneder. Der er solgt huse både i Jylland og på Sjælland, og salget har været som forventet. Det har især været vigtigt for vores kunder, at der er store børneværelser, samt at de kan få et større og moderne hus til en rigtig fornuftig pris. Det fastlagte boligkoncept og materialevalg har ikke skræmt nogen væk. Tværtimod har kunderne tilkendegivet, at vores indretningskonsulenter har sammensat materialevalget, så der er opnået en unik helhed igennem hele huset. Efter nytår vil udstillingshuset indledningsvis have åbent hus hver søndag fra kl. 13-16 eller efter aftale på tlf. 74 66 20 55," afslutter Niels Chr. Dahl.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close