PT163 Rinkenæs

163 m² luksus i Rinkenæs med pragtfuld udsigt over Flensborg Fjord!

 

Med et boligareal på 163 m² fordelt på 1½ plan, en utrolig flot og luftig arkitektur indendørs, et materialevalg i topklasse og 1500 m² grund med helt frit udsyn over marken lige ned til Flensborg Fjord er dette hus på Hasselbjerg 2 i Rinkenæs ikke noget helt ringe bud på et hus, der skal ses.

Om der er plads til en enspændervogn på grunden ved vi ikke, og vi ved heller ikke, om ungerne kan se Rapanden Rasmus lande på fjorden, men vi ved, at dette er et hus helt i særklasse med masser af spændende detaljer og en arkitektur, som til fulde udnytter den meget flotte beliggenhed ved Rinkenæs Bugt i Flensborg Fjord.

1½-plan med åbent til kip i køkken/alrum…
På en 1500 kvadratmeter stor grund, i første række i den lille udstykning Hasselbjerg, ligger dette hus flot ned mod Flensborg Fjord. Fra det meget flotte køkken/alrum, hvor der er åbent helt til kip og glaspartier ført fra grund til top, er der en meget betagende udsigt over Rinkenæs Bugt med en oldtidsstenhøj på den ene side af bugten og et uhindret vue videre ud over Flensborg Fjord på den anden side.

Huset er opført af eurodan-huse i absolut eksklusive materialer og med mange spændende løsninger, alle i meget høj kvalitet. eurodan-huse er landets førende byggefirma indenfor arkitekttegnede enfamiliehuse og med mere end 20 års erfaring er eurodan-huse et af branchens ældste og mest erfarne firmaer. Erfaringen udnyttes bl.a. til at skabe holdbare løsninger, som har bevist deres værdi i praksis.

Ugenert udsigt over fjorden fra både stue og køkken…
eurodan-huse har skabt et koncept med en række unikke hustyper, som i tæt samarbejde med bygherren indrettes individuelt og tilpasses den enkelte families behov. Huset på Hasselbjerg 2 er på 163 kvadratmeter fordelt på 1½ plan. Huset er meget naturligt centreret omkring det store, åbne køkken/alrum med en række spændende detaljer. Rummet fremstår meget lyst og åbent med de meget store glaspartier, som åbner huset mod øst til den pragtfulde udsigt. Fra køkken/alrummet går en trappe til 1. sal, hvor en 37 kvadratmeter stor og lys, sydvendt stue også giver et fint blik over det flotte landskab. På 1. sal findes desuden soveværelse og et badeværelse.

 

Masser af plads…
I stueplan er der udover køkken/alrummet 3 store værelser, et bryggers, stort garderoberum, badeværelse og forstue, og en del af den store grund kan bruges til en dejlig carport. I alle rum er der masser af skabsplads, ligesom huset naturligvis er udstyret med alle tænkelige former for hårde hvidevarer.

Materialevalg i topklasse…
Huset på Hasselbjerg 2 er opført i 1. klasses materialer, vinduer og døre er i mahogni, stue og soveværelsesgulv er i massiv, olieret eg fra Kährs, trappen er ligeledes i massiv egetræ, køkkengulvet er med eksklusive klinker, der er egetæpper i værelserne og køkkenet er holdt i egebordplader og 2 keramiske kogeplader nedfældet i granit.

Oplev huset…
Hasselbjerg 2 vil i en kort periode kunne ses som udstillingshus, og i den periode er huset indrettet med eksklusive møbler, gardiner, billeder og mange flotte belysningsdetaljer. Alt sammen er med til at skabe er realistisk ramme omkring udstillingshuset, så den flotte arkitektur virkelig kommer til sin fulde ret.

Flere oplysninger…
eurodan-huse holder åbent hus på Hasselbjerg 2 hver søndag mellem 13 og 16, og er man interesseret i flere oplysninger om dette hus eller andre byggemuligheder, kan man ringe til eurodan-huse på 74 66 19 19, som også kan fortælle om andre udstillingshuse

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close