Vi har fået vores huspræcis som vi ville have det

Da Kirsten og Arne har udsigt til at sælge deres gamle landejendom, og tiden er inde til at se sig om efter noget andet at bo i, vælger parret at bygge nyt på en grund, de i forvejen ejer. 

Valg af byggefirma
Efter længere tids søgen efter det rette byggefirma og et skuffende besøg i et udstillingshus i Aabenraa, bliver Kirsten og Arne Rasmussen tippet af et par venner, om at eurodan-huse afholder 'Åbent hjem' ikke langt derfra. Ægteparret, der ikke har noget at miste men alt at vinde, tager turen derhen, og det skal vise sig at være nøglen til deres nye hus.

"Vi stod overfor et generationsskifte i familien, så tiden var inde til, at vi fandt noget andet at bo i. Vi ville gerne flytte ind i noget helt nyt og gerne med en beliggenhed, der var noget ud over det sædvanlige, så vi valgte at bruge vores egen grund, som vi tidligere har udstykket, og bygge et hus helt fra bunden. Efter at have snakket med flere forskellige byggefirmaer, kom vi endelig til et udstillingshus og en konsulent, der sagde os noget," fortæller Kirsten Rasmussen og fortsætter: "Vi kom til en konsulent, vi følte gad os. Han foreslog med det samme, at vi lavede en aftale om at mødes på vores grund for at drøfte mulighederne. I udstillingshuset blev vi vist rundt og fik set en masse brugbare detaljer. Detaljer, der har inspireret os i vores eget byggeforløb." 

Et hus præcis som vi ville have det
Aabenraa-ægteparret har fra start ønsket at bygge et arkitekttegnet hus ud fra deres egne ønsker og behov. Og da grunden ligger så naturskønt, har det været helt naturligt at bygge huset med panoramavinduer næsten hele vejen rundt. Faktisk kun mod nord er der almindelige vinduer. Det er også i syd, øst og vest, vi skal finde terrasserne, en overdækket i syd, en til morgensolen i øst og en til aftensolen i vest. Hele vejen igennem er det Kirsten og Arnes ønsker, der har ligget til grund for udfærdigelsen.

"Vi har altid godt kunne tænke os en gennemgående pejs mellem stue og køkken, og den har vi omsider fået. Den har fået et rustikt look og er blevet, lige som vi ville have den. Ligesom resten af huset. Huset harmonerer godt med naturen, og vi har en fantastisk udsigt, næsten lige meget hvor vi befinder os i huset. Kort sagt, vi har fået et hus, der opfylder alle vores krav," udtaler Kirsten.

Husets 201 m² er fordelt på et stort køkken/alrum på ca. 50 m², en lidt større opholdsstue, to soveværelser, et til Kirsten og Arne og et til overnattende gæster, med rigtig god skabsplads samt 2 badeværelser, et kontor, et bryggers og et viktualierum. 

Midtløkke_2.jpg

Midtløkke_1.jpg

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close