SoMe medarbejdertil marketing i Rødekro

Vi søger en person med ambitioner, der brænder for udviklingen inden for sociale medier, marketing og kommunikation.
Send din ansøgning via e-mail på job@eurodan-huse.dk

Om jobbet
Hos eurodan-huse har vi en vision om at være danskernes foretrukne byggefirma. Over 10.000 familier har allerede bygget et eurodan-hus. Vil du være en del af teamet? Vi tilbyder en spændende stilling i en vækstorienteret og fremsynet familieejet virksomhed med klare visioner. 

Vi er i dag til stede på sociale medier, men ønsker at være meget mere aktive på den front. Kunderejsen er helt unik i forbindelse med et huskøb, derfor er det vigtigt at påvirke kunderne allerede tidligt i beslutningsprocessen.
Brænder du for online kommunikation, har du øje for den gode historie, er du projektorienteret og kan du samtidig ramme vores målgruppe? Så er det dig vi har brug for i vores marketing team.

Dine arbejdsopgaver

  • Udvikling og vedligeholdelse af vores SoMe strategi og produktion af content til de sociale medier, samt øvrige marketingkampagner
  • Udarbejdelse af kundereferencer til web
  • Du skal lege journalist og fange hverdagens gode historier fra kontoret, såvel som fra byggepladsen
  • Du finder selv den gode historie og får den bredt ud, tilpasset det aktuelle medie
  • Der vil både være interne og eksterne kommunikationsopgaver

 

Om dig

  • Du har fingeren på pulsen, er en dygtig tekstforfatter og sætter en ære i at udvikle og producere inspirerende indhold
  • Du er god til at omsætte idéer til konkret løsninger
  • Du er resultatorienteret og vil altid opnå de bedste resultater på positiv vis.
  • Du er god til at servicere kunder, så de får en god oplevelse.
  • Som person er du udadvendt, idérig, ansvarsfuld og detaljeorienteret.
  • Du er velkendt på de sociale medier og har kendskab til begreberne brugeroplevelse og søgemaskineoptimering
  • Hvis du har erfaring med videoproduktion og Google analytics vil det være en fordel.
  • Du har flair for IT og de visuelle værktøjer, som gør budskabet nemt at formidle og spændende for modtageren
  • Du besidder værdier som engagement, handlekraft, ordentlighed og sund fornuft. 

Tiltrædelse snarest muligt. Løn efter kvalifikationer. Der er mulighed for at have indflydelse på timetal. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til direktionssekretær Lone Bæk Andersen på tlf. 79 23 66 32. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og forventer at holde samtaler løbende.

Send skriftlig ansøgning, C.V. og foto bilagt relevant dokumentation til eurodan-huse as, Skånevej 15, 6230 Rødekro, mærket "SoMe medarbejder" eller via e-mail på job@eurodan-huse.dk

 

 

VIL DU VIDE MERE?
RING 70 23 73 88
Vi kan også ringe til dig. Udfyld vores kontaktformular her, og fortæl os hvornår det passer dig at blive kontaktet af en af vores medarbejdere

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close