Engageret byggerådgiversøges til Aalborg

Hos eurodan-huse har vi en vision om at være danskernes foretrukne byggefirma.
Over 11.000 familier har allerede bygget et eurodan-hus. Vil du sælge det næste?

Konsulent og rådgiver

For de fleste familier er det at bygge hus en relativ stor beslutning. Derfor følger vi altid kunden gennem hele byggeprocessen fra første møde til huset står klar. Din rolle som byggerådgiver er en vigtig brik i vores forretning - for os er et hus meget mere end et hus.

Vi sætter en stor ære i at klæde alle vores konsulenter godt på, da viden omkring både byggeproces, materialevalg, hustyper og rådighedsbeløb er essentiel for at kunne rådgive professionelt. Vi stiller markedets bedste husprodukt og 40 års knowhow til rådighed, ligesom du også vil kunne anvende både udstillingshuse og showrooms i dit daglige arbejde med kunderne.

Vi er aldrig tilfredse, før kunden er tilfreds. Derfor lægger vi utrolig meget vægt på, at kunderne skal rådgives individuelt. Det handler om at spørge ind til drømme, behov og ønsker - men lige så vigtigt er det, at vi kan realisere drømmeprojektet inden for de aftalte rammer.

Som byggerådgiver i Aalborg bliver dit primære arbejdsområde Nordjylland. Du vil med base fra kontoret i Aalborg få til opgave at opsøge og rådgive potentielle kunder i dit område. Du vil også få til ansvar at følge den generelle udvikling i området med fokus på nybyggeri. Dit salgsarbejde vil blive støttet op af en fælles planlagt marketingindsats både nationalt og i lokalområdet.

Din profil
Vi forventer, at du: 

  • Har erfaring fra en lignende stilling som salgskonsulent, ejendomsmægler, afdelingsleder i detailbutik eller fra bankverdenen
  • Kan dokumentere resultater fra dit nuværende job på et højt niveau
  • Har et højt energiniveau og motiveres af at være handlingsorienteret og opsøgende i dit daglige arbejde
  • Er tillidsvækkende med en god portion livserfaring, og kommunikerer ubesværet med kunder på alle niveauer
  • Er vedholdende, da kundernes beslutningsproces kan være lang
  • Som person brænder igennem og gør en forskel i din kontakt med kunderne
  • Går forrest som det gode eksempel for dine kollegaer

Hos eurodan-huse er der ikke langt fra beslutning til handling. Vi er kendetegnet ved en relativ flad organisation, derfor er det vigtigt, du har et åbent sind og en naturlig nysgerrighed. Du besidder værdier som engagement, handlekraft, ordentlighed og sund fornuft. 

Vi tilbyder
Et meget spændende og udfordrende job til en topgage baseret på dine resultater.

Du får markedets absolut bedste salgsuddannelse, hvor udgangspunktet er den enkelte kundes behov. Igennem hele salgsuddannelsen bliver du coachet af vores kompetente medarbejdere, ligesom du altid kan trække på resten af organisationens kompetencer.

Yderligere oplysninger fås hos afdelingsleder, Christian D. Bøgekær på tlf. 79 23 67 45. Tiltrædelse snarest muligt.

Send skriftlig ansøgning, C.V. og foto bilagt nødvendig dokumentation til eurodan-huse as, Stenbukken 7, 9200 Aalborg SV, mrk. "Byggerådgiver Aalborg", eller på mail til job@eurodan-huse.dk 

VIL DU VIDE MERE?
RING 70 23 73 88
Vi kan også ringe til dig. Udfyld vores kontaktformular her, og fortæl os hvornår det passer dig at blive kontaktet af en af vores medarbejdere

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close