Solgte 69 procentflere huse i 1. kvartal 2015

Der er forårsfornemmelser i hussalget og meget tyder på en markant vækst i salget af huse. eurodan-huses fremgang betyder også en stigning i markedsandele.

Pressemeddelelse:

eurodan-huse solgte 140 nye enfamiliehuse til danske familier i første kvartal i år. Det er en fremgang på 69 procent i forhold til samme periode i 2014.

Fremgangen betyder, at eurodan-huses markedsandel er steget. I 2014 steg eurodan-huses markedsandel fra 7 til 11 procent, og markedsandelen er igen vokset i 2015 til nu 13 procent.

-2015 er startet meget positivt med en markant vækst i salget af nye huse. I de første tre måneder solgte vi i alt 140 enfamiliehuse, svarende til en vækst på 69 procent, siger adm. direktør Thomas Dahl, eurodan-huse og fortsætter:

-Familierne, der vil bygge nyt hus, oplever en tryghed og faglighed i deres dialog med eurodan-huse, når de skal vælge leverandør. Vi lægger mange kræfter i at rådgive og tage vare om hver enkelt familie gennem hele processen, og det er en vigtig grund til vores fremgang.

-Samtidig er vi vidner til et markant skifte i danskernes lyst til at købe hus og bygge nyt.

-Væksten i første kvartal kommer oven i en salgsfremgang i løbet af 2014 og navnlig i november-december. Vi kan nu se, at væksten har bidt sig fast og fortsætter her i 2015.

-Dermed tegner det til, at det samlede nyhussalg i Danmark, som lå på omkring 3.500 enfamiliehuse i 2014, vil stige i 2015. Byggeriets prognoses siger 3.700 men det kan godt blive lidt mere.

-Jeg tror, familierne reagerer på en række positive signaler fra lav rente, en stabil økonomi og bevidsthed om bedre energi og miljø i et nyt hus. Et nyt hus med energi A-mærket har en lav varmeudgift, typisk 10-15.000 kroner mindre pr. år sammenlignet med et C-mærket hus.

-Selv et valg vil ikke ændre udviklingen. 160-170 mandater står bag ikke at røre ved boligskatten, understreger Thomas Dahl.

Væksten er navnlig i de større byer i Østjylland, Århus- og Aalborg-området og i hovedstadsområdet.

eurodan-huse er Danmarks største familieejede byggefirma, som har opført over 9.500 enfamiliehuse siden starten i 1978 og har dermed over 36 års erfaring med at opfylde kundernes husdrømme.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close