Aarhus Kommune forbilledefor kort byggesagsbehandling

En byggesag på et parcelhus behandles på under 14 dage. eurodan-huse roser Aarhus for forbilledligt samarbejde, som andre kommuner kan lære meget af.

Sidste år var Aarhus Kommune blandt de dårligste kommuner i landet med en gennemsnitlig behandlingstid for byggesager på 89 dage. 23 dage længere end landsgennemsnittet.

Siden januar har kommunen indledt et samarbejde med de store parcelhusfirmaer om at effektivisere sagsbehandlingen og hjælpe familier, der skal bygge nyt hus, med at komme i gang hurtigt.

I årets første ni måneder har det nye samarbejde fungeret så godt, at sagsbehandlingen har været under to uger i langt de fleste sager. Tre uger, hvis der har været specielle forhold.

En sagsbehandlingstid på12-13 uger er kortet ned til to. En forbedring på 84 procent.

-Vi er meget tilfredse med Aarhus Kommunes indsats for at være kundevenlig og effektiv, siger regionsdirektør Per Keller, eurodan-huse. eurodan-huse søger hver måned i snit 35-40 byggetilladelser i hele landet og har derfor et godt sammenligningsgrundlag. Han tilføjer:

-Aarhus Kommune udmeldte i januar et servicemål på byggeområdet på 15 kalenderdages sagsbehandlingstid på simple konstruktioner og enfamiliehuse. Vi kan konstatere, at de holder servicemålet. Kommunen yder en god service, som borgerne kan være tilfredse med.

Aarhus-model bør bredes ud
-Fire kommuner i Danmark ligger i øjeblikket med byggesagsbehandlingstider på 20 uger, godt 4½ måned.

-Vi håber, andre af landets kommuner kan se de fordele, der er ved Aarhus-metoden. Både for dem selv, og for husbyggere og nye borgere i deres kommune.

 

Aarhus Kommunes initiativ til at effektivisere byggesagsbehandlingen er sket i samarbejde med flere af de store husfirmaer i Østjylland, bl.a. eurodan-huse.

Aarhus nedsatte ved årsskiftet 2015 en dialoggruppe, og parterne udarbejdede en standard med alle de dokumenter og oplysninger, der skal fremsendes til en byggesag.

Husfirmaerne lovede at levere alt inden for en uge, og kommunen lovede at reagere på en uge. Skulle kommunen af en årsag have behov for oplysninger ud over standarden, kontaktes husfirmaet, som i aftalen lover at levere dem samme dag.

Forsinkelser koster
-De lange sagsbehandlingstider giver en dårlig oplevelse for kunderne. Det er vi rigtig kede af. I vores salgskontrakt siger vi otte uger. I flere kommuner kan vi ikke holde den frist. Det giver forviklinger og er årsag til utilfredshed.

-Når en familie har valgt deres drømmehus, er det nedtur, når vi skal fortælle dem, at vi ikke kan gå i gang før om tre måneder. Det koster familien tid og penge. Det kan koste 30.000 kroner ekstra på byggefinansieringen, familien skal måske finde noget midlertidigt at bo i, og er der børn, oplever de en ekstra uro i tilværelsen.

Se en oppdateret oversigt over byggesags-behandlingstider på Dansk Byggeriets hjemmeside.

Yderligere oplysninger: Per Keller, regionsdirektør, eurodan-huse, Aarhus
Telefon 79 23 66 70
Mail: pke@eurodan-huse.dk

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close