Typehusene blivermere forskellige

Jyllands-Posten skrev lørdag, den 24. maj 2014 en længere artikel med overskriften "Vi vil bo i kvalitet". Herunder kan du læse et ekstrakt fra artiklen. 

Der findes rigtig mange løsninger inden for typehuse. Familien kan bygge med netop det individuelle præg, de drømmer om. Det betyder, at de enkelte byggefirmaer skal være dygtige til at rådgive og hjælpe i beslutningsfasen. Og sikre, at familien også kender økonomien i drømmeprojektet. Byggeprocessen skal køre på skinner, så der bygges effektivt og dermed uden fordyrende forsinkelser og ekstra omkostninger.

Mere individuelt
I dag er tendensen, at familien vil udtrykke deres livsstil, værdier og økonomiske status. Et nyt hus er den ultimative mulighed for at udleve drømmene. Her spiller valg af materialer en stor rolle og mange går efter det minimalistiske.

Typehuset i dag
I indretning og materialevalg er der klare tendenser at spore. Køkken/alrum er husets centrale rum, og her prioriterer vi kvadratmeter og penge til ekstra loftshøjde og ovenlysvinduer til at trække dagslys ind i rummet og til at skabe hygge.

Badeværelser, multirum, større børneværelser og walk-in klædeskab i forældreafdelingen er også rum, vi prioriterer højt. I mange rum vælger vi vinduer og døre med glas fra gulv til loft.

Ser vi på gulve, skabe og sanitet, er der ikke de store udsving. Ni ud af ti skabe i køkken, bad og bryggers er hvide. Oftest hvid højglans, grebsfri eller med stålgreb. Vi vælger væghængte toiletter, og hvis der er plads, vælger vi dobbelt bruseniche.

På gulvet lægger vi hvidpigmenteret ask trestavs, hvidpigmenteret eg trestavs eller hvidpigmenteret planke ask eller planke eg.

Laminatbordpladen er den mest udbredte. Den er relativ billig og ser godt ud. Det er nemt at skifte til en dyrere bordplade på et senere tidspunkt, hvis du ønsker noget andet. Det kan være designcore eller en massiv træbordplade, komposit marmor eller granit.

I køkken/alrum, bryggers og bad vælger vi store klinker. 45x45 cm, 80x80 cm og i enkelte tilfælde endda 50x100 cm. Vi går efter de rene lige linjer, klinkerne skal ikke ligge på skrå. I brusenicher får store klinker og tynde fuger fladen til at ligne én stor sammenhængende klinke.

Huset bliver intelligent med styring af lys og energiforbrug, alarm med mere.

Energioptimering er også i fokus med tilvalg af grønne løsninger som luft/vand  varmepume, jordvarme eller solceller. Godt hver tredje huskøber hos eurodan-huse vælger at bruge op mod 200.000 kroner ekstra på grønne løsninger i det nye hus. Isolering i Klasse 2015 er allerede standard i eurodan-huse. 

Top 5 inden for mursten er:

  • Bison cafe (latte farvet)
  • Laika (sandfarvet)
  • Camel (lysbrun/cafe latte)
  • Monza (rød-gul)
  • Hvidskuret mur

Røde og mørke sten er helt væk. Gule sten er på vej tilbage.

Taget bruger vi ikke mange (ekstra) penge på. Ni ud af ti vælger sorte betontagsten. En del af forklaringen er, at alle mursten passer til sort. Da familien ofte har to biler, vælges der en integreret dobbeltcarport.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close