Nyt lavenergihusklasse 1 i Ringsted

eurodan-huse byder velkommen til et helt nyt lavenergihus i særklasse, der allerede nu overholder energibestemmelserne gældende fra 2015. Det nye hus deltager ligeledes i byggeudstillingen "Byg Nyt Hus 2011" i Ringsted

Hvordan ser et lavenergihus ud, når det skal opfylde de kommende energikrav fra 2015? Besøg eurodan-huses nyeste udstillingshus og få svaret.

Søndag den 6. februar åbner eurodan-huse et skønt udstillingshus beliggende på Diget 2 i Ringsted. Det nye lavenergihus på 178 m² er en del af byggeudstillingen "Byg Nyt Hus 2011", der sammen med 5 andre byggefirmaer viser et bredt udvalg af spændende husmodeller. Direktøren for eurodan-huses Roskilde afdeling, Ole Brink Jensen inviterer byggeinteresserede til at komme forbi Diget 2: "Vi har bygget et pragtfuldt lavenergihus, der allerede nu overholder energikravene gældende fra 2015. Kom og hør mere om, hvilke "grønne" løsninger vi har benyttet i byggeriet og få en uformel dialog om dine boligdrømme." 

Stor interesse for lavenergi
Der har i de seneste år været en voksende interesse for lavenergibyggeri - både på grund af stigende varmeregninger, men bestemt også for miljøets skyld. Med indførelsen af de nye energibestemmelser gældende fra januar er energikravene til nybyggeri skærpet yderligere. Tiden hos eurodan-huse står da heller ikke stille. Firmaet, der kendetegnes ved sin store erfaring opbygget gennem mere end 32 år, stiller høje krav til sig selv som husproducent. Direktøren siger: "Det er vigtigt for virksomheden at være på forkant med udviklingen og kunne efterkomme kundernes ønsker og krav. Også indenfor lavenergibyggeri ønsker vi at stå stærkt - derfor udvikler vi løbende nye innovative tiltag for at have et af byggebranchens bedste "grønne" typehuse samt individuelt byggeri."
 

Konkurrencedygtige huspriser 
"Hos eurodan-huse er vi dog meget omkostningsbeviste, da vi også ønsker at give vores kunder et kvalitetshus til en fornuftig kvadratmeterpris, påpeger direktøren, og tilføjer: "Dette er kun muligt, da vi med vores store erfaring ikke laver alle de klassiske fejl i vores byggeri. Vi tager de mest gennemtestede løsninger og kombinerer disse med de nyeste produkter på markedet. På den måde får vores kunder altid et fremtidssikret kvalitetsbyggeri gennemtænkt ned i mindste detalje."

Åbent Hjem
"Besøg os på søndag fra kl. 13-16 og få en gennemgang af det nye hus," opfordrer Ole Brink Jensen, og afslutter: "Benyt dig også af en god mulighed for at købe dette fremtidssikrede lavenergihus eller kom og bliv inspireret til din egen drømmebolig." Ønskes flere oplysninger om byggefirmaets mange energirigtige byggeløsninger, er man velkommen til ringe på tlf. 70 23 73 88.

Klik her for at se mere om vores udstillingshuse i hele Danmark 

Klik her og læs mere om byggeudstillingen Byg Nyt Hus 2011

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close