Grønne smiley’s til eurodan-huse

Flere uanmeldte besøg af Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet har igennem det seneste år intensiveret indsatsen overfor virksomheder i byggebranchen grundet et stigende antal registrerede arbejdsulykker på byggepladserne i Danmark. Som en reaktion herpå gennemfører Arbejdstilsynet nu flere uanmeldte besøg, hvor virksomhederne screenes i forhold til reglerne i arbejdsmiljøloven.
 
Grønne smiley's til eurodan-huse
"Også eurodan-huses regionale afdelinger i Rødekro, Århus, Herning, Odense og Roskilde har i løbet af det forgangne halve år haft uanmeldte besøg af Arbejdstilsynet," fortæller teknisk direktør og sikkerhedschef for byggefirmaet, Flemming Ulrich, og fortsætter: "Og det er da med en vis stolthed, at jeg kan oplyse, at Arbejdstilsynet efter screeningen af alle afdelingerne ikke mener, at der er behov for yderligere tilsyn af virksomheden. Så nu kan eurodan-huse smykke sig med Arbejdstilsynets tildelte grønne smiley - én til hver afdeling."
 

 

Grøn smiley i praksis
"Den grønne smiley betyder, at en virksomhed ikke har noget udestående med arbejdstilsynet, og den er med til at signalere til omverdenen, at eurodan-huse har styr på sit arbejdsmiljø," forklarer Flemming Ulrich og påpeger: "Det er vigtigt for os at have styr på arbejdsmiljøet. Det betyder bl.a,. at sikkerhed og sundhed er i top hos håndværkerne på vores byggepladser rundt omkring i Danmark, og at velfærd og trivsel ligeledes er i top hos de funktionæransatte på vores kontorer. Faktorer som vi vægter højt i firmaet og løbende har fokus på, afslutter den tekniske direktør.

Læs mere om Arbejdstilsynets smiley-ordning her: Grøn smiley

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close