Byggefirma spiller med musklerne

Som landets eneste byggefirma har eurodan-huse opført flere udstillingsbyer

Byggebranchens bedste udstillingskoncept
Som noget helt nyt har én enkelt byggeproducent opført 3 byer i foråret 2008 bestående af et bredt udvalg af egne husmodeller. Der er tale om firmaet eurodan-huse, der har valgt at opføre en såkaldt "eurodan-by" i Jylland i Kjellerup nær Viborg, en i Taulov nær Fredericia og endnu en i det smukke Sorø på Sjælland. "Det er set mange gange før, at flere byggefirmaer går sammen om at opføre en samlet byggeudstilling, men det giver ikke det samme sammenligningsgrundlag som ved dette udstillingskoncept - og det gør vores eurodan-byer så unikke," fastslår eurodan-huses adm. direktør, Niels Chr. Dahl, og tilføjer: "Sidste år opførte vi den første eurodan-by på Sjælland, så nu er vi samlet oppe på i alt 4 byer! Byerne tiltrækker besøgende fra hele landet, og det store besøgstal vidner da også om, at det er et rigtigt godt tiltag."
 
Åbningstider
eurodan-byerne har åbent hver søndag kl. 13 - 16. Derudover har eurodan-byerne åbent på forskellige hverdage og efter aftale. De enkelte åbningstider er oplyst på byggefirmaets hjemmeside www.eurodan-huse.dk, eller også kan man kontakte byggefirmaet på tlf. 70 23 73 88 for flere informationer.
 
Mange nyheder i Taulov udstillingsby
Den sidste i rækken af åbnede udstillingsbyer er opført i Taulov. Niels Chr. Dahl fortæller om denne eurodan-by: "I Taulov har vi opført 11 kvalitetshuse, beliggende i det nye spændende Finsensvej-kvarter. Som byggeinteresseret får man en fantastisk mulighed for at opleve et bredt udvalg af eurodan-huses store husprogram. Der vil være rig lejlighed til at sammenligne de forskellige boligløsninger og se et væld af spændende detaljer, udsøgte materialer og elegante indretningsforslag." Han fortsætter: "Vi har valgt at bruge udstillingen til at præsentere en række spændende nyheder - bl.a. flere nye husmodeller samt helt nye og raffinerede materialeløsninger. Husene varierer størrelsesmæssigt fra 144 til 217 m², og der er noget for enhver smag og pengepung. Så jeg vil gerne opfordre alle byggeinteresserede til at kigge forbi Taulov eller en af vores andre eurodan-byer - for de vil virkeligt få noget ud af besøget!"
  

Kunden får de bedste betingelser
Regionsdirektør for eurodan-huse, Martin Mølster Jensen, der dagligt har kundekontakt, er glad for det nye udstillingskoncept. Han fortæller: "Det er vigtigt for os at hjælpe vores kunder med at træffe de rigtige valg i forbindelse med deres huskøb. Huset skal trods alt danne rammerne for deres fremtidige hjem. Vi giver nu kunderne aldeles optimale forhold, når der skal tages stilling til bl.a. hustype, materialevalg og indretningsmuligheder. Kataloget og hjemmesiden er gode hjælperedskaber dertil, men vores mange udstillingshuse og nu også udstillingsbyerne giver vores kunder branchens bedste betingelser for at træffe disse valg," påpeger regionsdirektøren.
 
Boligmarkedet
Som boligmarkedet er nu, kan det for nogen virke usædvanligt at opføre 3 udstillingsbyer på ét år. Hos eurodan-huse ser de dog anderledes positivt på udviklingen. "Vi tror på, at afmatningen i boligmarkedet kan vendes til vores fordel. Byggebranchen har i de foregående år været præget af mange boligaktører. Nu bliver der ryddet op i branchen, og så bliver det kun de dygtigste byggefirmaer, der overlever. Og dem er vi i blandt! Vi har eksisteret i 30 år og opført over 7.500 kvalitetshuse fordelt i hele Danmark, så vi er ikke bange for at spille med musklerne," afslutter Martin Mølster Jensen.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close