30 års jubilæum

30 år på markedet og fortsat vind i sejlene

Det landsdækkende byggefirma eurodan-huse kan den 1. august i år fejre sit 30 års jubilæum. Adm. direktør og grundlægger og nu også jubilar, Niels Chr. Dahl, kan godt tillade sig at være stolt. Han har opbygget et godt og solidt firma, der i nu 3 årtier med stor succes har opfyldt boligdrømme til hele det danske folk. Han fortæller: "Byggebranchen er kendt for sine store op- og nedture. Alligevel har vi klaret os flot igennem tiden, og det giver os et positivt syn på fremtiden. I nedgangstider vender kunderne sig mod det trygge, og efter 30 år på markedet, tør jeg godt sige, at vi hos eurodan-huse har danskernes tillid til, at vi gennemfører en byggesag på bedste vis." Dette bekræftes af, at eurodan-huse snart runder ikke mindre end 8.000 opførte kvalitetshuse, samt at firmaet fortsat oplever en stor efterspørgsel.

Nyt katalog med flere nyheder
eurodan-huse fejrer bl.a. jubilæumsåret med et nyt og inspirationsfyldt katalog, der rummer flere nye husmodeller. Der ud over har alle de kendte husserier gennemgået en opgradering i form af et såkaldt "face lift". Husene er eksempelvis blevet bredere for bl.a. at imødekomme kundernes ønsker om større og flere børneværelser.

 

I konstant udvikling
Selv efter 30 år på markedet, står tiden ikke stille hos eurodan-huse. Firmaet udvikler sig løbende med nye innovative tiltag for at tilpasse sig et kontinuerligt skiftende marked. "Det er vigtigt for virksomheden at være på forkant med udviklingen og kunne efterkomme vores kunders ønsker og krav," fortæller direktøren, og fortsætter: "Af tiltag kan jeg nævne føromtalte opgradering af hele vores husserier og de nye husmodeller. Vi har ligeledes som noget ganske unikt opført 4 inspirationsfyldte udstillingsbyer med hele 36 huse beliggende i Kjellerup, Taulov, Sorø og Viby Sjælland. Disse udstillingsbyer tiltrækker besøgende fra hele landet, og det store besøgstal vidner da også om, at det er et rigtigt godt tiltag. Vi har også udviklet et anderledes typehus kaldt "Århundredets Hus", samt lanceret det spændende og attraktive boligkoncept "NYHUSE". Så jeg kan kun konstatere, at vi ikke hviler på laurbærene hos eurodan-huse," smiler han.

Vi står på egne ben
I årtier præget af mange firmaopkøb, kan eurodan-huse som et af få store byggefirmaer, bryste sig af fortsat at være "herre i eget hus". "Jeg har fortsat førertrøjen på, men er så småt ved at slå mig lidt til ro og lader i stedet vores særdeles kompetente økonomidirektør, Leif Bork Petersen, overtage ansvaret i driftselskaberne", siger Niels Chr. Dahl, og fortsætter: "eurodan-huse er og bliver fortsat et dansk familieejet firma. Vi er blandt Danmarks førende producenter af enfamiliehuse med afdelinger i flere byer. Vi har en dygtig medarbejderstab, en lang række faste underleverandører og et kvalitetsprodukt, som vi kan være meget stolte af. Så vi føler os godt rustet til det næste jubilæum," afslutter jubilaren.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close