Nyt spændende boligprojekt nær Århus

Nøglefærdige boliger

eurodan-huse åbner nu for salget af 14 nøglefærdige kvalitetsboliger med en særdeles attraktiv beliggenhed i den sydvestlige del af Beder - kun 12 km fra Århus centrum. Bjarne Christiansen fra byggefirmaet glæder sig over købet af netop denne udstykning, og oplyser i den forbindelse: "Kommende boligejere på Tofteledet får ikke alene en udsøgt kvalitetsbolig, de får også nærhed for alle pengene med få hundrede meter til skole, transport- og indkøbsmuligheder og ikke mindst bymidten. At der kun er små 20 minutters transporttid til det indre Århus, gør ligeledes byen interessant at købe bolig i for pendlere". 

 
Boliger med optimal funktionalitet
Byggeprojektet omfatter 14 eksklusive ejerboliger, der opføres i et helt nyt boligområde på Tofteledet i den sydvestlige del af byen. Boligerne er i 1 plan og sammenbygges som dobbelthuse. Grundenes størrelser varierer fra ca. 500 til ca. 635 m², og der kan vælges mellem 5 forskellige boligstørrelser fra 104 til 148 m². Alle planløsningerne er kendetegnet ved en optimal funktionalitet, idet boligerne er indrettet med et minimum af gangarealer, ligesom indgangen er placeret med direkte adgang til forstue/bryggers fra carporten. Ved materialevalget er der lagt vægt på udsøgte kvalitetsmaterialer.

Husene bygges i en moderne og tidssvarende stil med udhæng, gulbrune mursten og antracitgrå farver der går igen i vinduer, døre og på de integrerede carporte med tilhørende redskabsrum. Tagene har 25 graders hældning og er belagt med antracitgrå tagsten. Hver bolig har egen have og to afskærmede terrasser med direkte udgang fra stue og køkken/alrum.
 
Et aktivt lokalsamfund
Beder ligger i den sydligste del af Århus Kommune ud mod Kattegat med dejlige omgivelser præget af skov og strand. Byen har omkring 4.550 indbyggere og et omfattende udbud af lokale servicetilbud til borgerne. Her er skole med overbygning, institutioner, sportsfaciliteter, transportmuligheder, et bredt udvalg af indkøbsmuligheder og ikke mindst en række særdeles initiativrige foreninger, der er med til at præge kulturen og udviklingen af nærsamfundet.
 
Interesserede boligkøbere kan læse mere om dette attraktive projekt på www.eurodan-huse.dk - ligesom byggefirmaet kan kontaktes på tlf. 70 23 73 88 for yderligere information og tilsendelse af salgsmateriale.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close