Fra idé til virkelighed

Visionært og tidløst vinderprojekt fra eurodan-huse nu opført 2 steder i landet

"Tegn århundredets hus og vind". Sådan lød opfordringen, da landets førende producent af typehuse i 2005 inviterede tegneglade danskere til at komme med et bud på, hvordan vores boliger skal se ud i fremtiden.

I efteråret 2005 kårede et enigt dommerpanel således et spændende og innovativt boligkoncept udarbejdet af Philip B. Jensen, Århus, hvilket udløste hovedpræmien på 100.000 kr. tillige med et løfte om realisering af projektet.

Løfte indfriet
Efterfølgende er det gået slag i slag. Hos eurodan-huse har medarbejdere i udviklingsafdelingen, teknikere og håndværkere siden udvælgelsen arbejdet intensivt med videreudvikling, tilpasning og sidst men ikke mindst den endelige opførelse af vinderprojektet - kaldet Århundredets hus. Det synlige resultat af bestræbelserne kan i dag opleves i 2 fremtidsorienterede og eksklusive byggerier med et utal af unikke detaljer og et materialevalg ud over det sædvanlige.   

 
Fleksibel opbygning
Arkitekturen i Århundredets hus er i typehus sammenhæng helt ny og spændende. Overordnet er huset kendetegnet ved en særdeles veldisponeret og yderst fleksibel planløsning med mulighed for til- og fravalg af værelser, udbygning eller indskrænkning af husets længde eller en differentiering af værelsernes størrelser, uden at påvirke husets hovedkonstruktion.
 

Sammen og hver for sig
Boligen er disponeret ud fra ønsket om at skabe kvalitetsfyldte rammer for hele familiens livsudfoldelse. Rummene er fordelt med en tydelig og enkel adskillelse af forældre- og børneafdeling, mens fællesarealer som køkken/alrum og opholdsstue danner det centrale punkt for samvær og fællesaktiviteter. Det store fællesareal er opdelt i forskellige hensigtsmæssige zoner ved hjælp af bl.a. fritstående funktionselementer. Harmoniske skift i materialer og formgivning bidrager yderligere til en effektfuld og spændende overgang mellem fælles og private områder.
 
En udfordring
"Det har været en lang og spændende proces fra idé til færdiggørelsen af Århundredets hus. Vi har ønsket at skabe en ny type bolig, der til fulde lever op til den moderne børnefamilies krav i forhold til trivsel, funktionalitet og kvalitet i hverdagslivet", udtaler koncerndirektør Niels Chr. Dahl, eurodan-huse og tilføjer: "Vi glæder os i år ekstra meget til Pinsen, for da er vi nemlig klar til at præsentere vores bud på, hvordan danskernes boligdrøm i fremtiden kunne se ud. Vi tror på en elegant og tidløs arkitektur, en kompromisløs bygge- og materialekvalitet og ikke mindst en helt unik indretning, der med rette kan betegnes som en regulær udfordring til de gængse og mere traditionelle indretningsløsninger".
 
Pinse-premiere i øst og vest
Århundredets hus indgår i 2 specifikke eurodan-huse udstillinger hhv. i Jylland og på Sjælland. I Jylland kan huset opleves på Grønnevang 6 i Hedensted sammen med 2 andre eksklusive huse. På Sjælland er huset en del af  "udstillingsbyen" - Lundeparken i Viby Sjælland med ikke mindre end 8 helt nyopførte og individuelle luksushuse. I "eurodan-byen" kan  alle byggeinteresserede på ét sted opleve et bredt spekter af byggefirmaets omfattende husprogram, samtidig med, at der er rig mulighed for at drage sammenligninger mellem de forskellige boligløsninger.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close