Nyt salgskontor i Herning

Interessen for nybyggeri skaber vækst hos eurodan-huse

eurodan-huse udvider med yderligere et salgskontor fra den 4. september 2006 i Herning. Danmarks førende typehusfirma bliver herefter repræsenteret i henholdsvis Rødekro, Herning, Odense, Roskilde og Århus. Koncerndirektør og grundlægger af eurodan-huse, Niels Chr. Dahl, har den klare opfattelse, at boligkøberne helst vil handle lokalt. Af den grund har han netop valgt en strategi med at etablere salgskontor i flere byer, så hvert kontor kan fremtræde lokalt.

Attraktivt område
Det nye salgskontor har fået en central beliggenhed i Erhvervspark Nord på adressen Hammerhusvej 16 F i Herning - på hjørnet mellem Gullestrupvej og Vesterholmvej. Direktøren udtaler: "Vi ser en stigende byggeaktivitet i det midtjyske område, bl.a. i forbindelse med de nye regionale administrationer og den kommende motorvej mellem Vejle og Herning. Det vil utvivlsomt gøre regionen mere attraktiv og tiltrække nye erhvervsvirksomheder, således at tilflytningen vil skabe et endnu større boligbehov."

 

Peter Toft bliver ny afdelingsleder
Peter Toft, 34 år, bliver daglig leder af kontoret i Herning. Han har en bred salgs- og ledelsesmæssig baggrund, og har senest fungeret som salgskonsulent på hovedkontoret i Rødekro. Fra tidligere ansættelser har Peter et grundigt kendskab til det midtjyske marked. Peter Toft bliver leder af et team bestående af salgskonsulenter og tilsynsførende teknikere. Derudover vil kontoret beskæftige tømrer- og murersjak, der i samarbejde med lokale håndværkere og underleverandører skal varetage opførelsen af husene i området.

Stor travlhed i byggebranchen
Der er i stor travlhed i byggebranchen, og eurodan-huse har også meget at se til. Niels Chr. Dahl kan fortælle om en fortsat stigende ordretilgang: "Vi beskæftiger på landsplan mere end 350 medarbejdere - og dertil kommer nu 6 ansatte i Herning. Vi bygger over 500 huse om året over hele landet fordelt på både parcelhuse og tæt/lav bebyggelse i ejer- eller andelsregi. Som ordreindgangen ser ud nu, kan vi kun være godt tilfredse", slutter direktøren.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close