Førsteklasses grunde i Ramsø Kommune

eurodan-huse har erhvervet stor udstykning i Ramsø Kommune

Med den fortsat lave rente har byggebranchen i øjeblikket svært ved at følge med efterspørgslen på nye byggegrunde. Især er det svært at finde grunde på Sjælland. eurodan-huse har derfor god grund til at være tilfredse, fordi de netop har indgået aftale med Ramsø Kommune om købet af en byggegrund beregnet til 8 fritliggende parcelhuse i Viby. Udstykningen er ca. 7.000 m²stor og beliggende ved eurodan-huse's nuværende udstykning "Lundetoften". Området ligger centralt i Viby tæt på skole, sportsplads og flere indkøbsmuligheder. Viby togstation gør det endvidere muligt at komme til København på blot 32 minutter.

Direktør Ole Brink Jensen fra eurodan-huse øst a/s oplyser: "Vores bebyggelsesforslag til Ramsø Kommune rummer muligheden for at bygge 8 individuelle huse med f.eks. egen have, integreret carport og andre spændende tiltag. 

I samarbejde med kommunen vil der blive udarbejdet en lokalplan, hvor der tages udgangspunkt i dette forslag." Direktøren fortæller endvidere: "Vi forventer, at lokalplanen bliver godkendt på kommunalbestyrelsesmødet i august måned, og derefter igangsættes salget af grundene."

Lignende byggeprojekt i Frederikssund
"Vi ser frem til at komme i gang med byggeprojektet i Viby. I øjeblikket arbejder vi også på et lignende projekt i Frederikssund, hvor der vil blive plads til 26 boliger. I dette projekt er første etape allerede udsolgt, og vi sætter først salget af anden etape i gang i løbet af foråret," afslutter Ole Brink Jensen

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close