eurodan-huse på forkant med udviklingen

Voksende efterspørgsel efter sunde, energi- og miljøvenlige huse

40 byggefirmaer deltager i unik byggeudstilling "Fremtidens Parcelhuse", hvor der kun opføres sunde, energi- og miljøvenlige huse. Danmarks førende typehusfirma eurodan-huse har ligeledes valgt at bidrage med deres bud på Fremtidens Parcelhus.

89 forskellige huse opføres
Et stort behov for tidssvarende danske parcelhuse, der er energi- og miljøvenlige, har skærpet byggeindustrien interesse for at intensivere udviklingen af netop den type huse. I Køge Kommune deltager nu 40 byggefirmaer med 55 parcelhuse, 5 dobbelthuse og 24 rækkehuse i en stor boligudstilling i Køge, hvor alle huse skal opføres efter de energibestemmelser, som træder i kraft i år 2010. Boligerne skal samtidig kunne mærkes med det nordiske miljømærke "Svanen."

eurodan-huse på forkant med udviklingen
Fra januar 2006 trådte et nyt bygningsreglement i kraft. Det nye reglement betyder, at det samlede energiforbrug på nyopførte huse nedsættes væsentligt. I forbindelse med boligudstillingen i Køge har arrangørerne krævet, at de opførte huse skal leve op til det bygningsreglement, der først træder i kraft i år 2010. Her har Danmarks førende typehusfirma eurodan-huse valgt at bidrage med deres bud på Fremtidens Parcelhus med 2 flotte husmodeller på henholdsvis 167 og 171 m2, der udskiller sig ved at have et mindre energibehov end det, arrangørerne stiller krav om. Det vil sige, at disse 2 huse er 18-20% bedre end dem, der bygges i år 2010. Det har eurodan-huse valgt, da de er meget opmærksom på, at økonomiske og økologiske faktorer spiller en afgørende rolle, når boligvalget står for døren. 

Teknisk direktør hos eurodan-huse, Flemming Ulrich, fortæller: »Vores udviklingsafdeling arbejder uafbrudt på at forbedre vores huse, produktudvikle og i det hele taget sikre, at eurodan-huses produkter er blandt de forreste i udviklingen, når det gælder klassisk, smukt og tidløst byggeri. Projektet "Fremtidens Parcelhuse" går ud på at udvikle sunde, miljøvenlige lavenergi huse for "den almindelige dansker". Det projekt vil vi gerne deltage i, idet vi synes, det er vigtigt at være på forkant med udviklingen, så vi til en hver tid kan tilbyde vores kunder det mest optimale produkt.« eurodan-huse har allerede nu valgt, at deres husmodeller fra lux-serien opføres, så de er godt på vej til at opfylde bygningsreglementet fra 2010. »På den måde får vores kunder et husprodukt ud over det sædvanlige, og samtidigt sikrer vi os en stor arkitektonisk frihed, så vi har mulighed for at tilrette vores huse efter kundernes ønsker,« beretter den tekniske direktør.

Stor efterspørgsel
Hos Det Grønne Hus har man allerede mærket en stor efterspørgsel fra borgere, efter at byggeprojektet har været omtalt i de lokale medier. »Folk ringer og spørger, hvornår husene er færdige, og hvornår de kan købes. Især børnefamilierne går meget op i, at deres hus er energiøkonomisk at bo i, og at huset ikke udskiller farlige stoffer og har et godt indeklima,« siger projektleder Siv Raun Andersen fra miljø- og videncentret Det Grønne Hus.

Udstilling åbner 7. april 2006
Flemming Ulrich, eurodan-huse, fortæller endvidere: »Fredag, den 7. april og 3 uger frem udstilles og sælges alle de færdigprojekterede huse på Kunstmuseet Køge Skitsesamling, hvor miljøminister Connie Hedegaard kommer og åbner udstillingen. Ved denne udstilling kan man opleve modeller og illustrationer af spændende arkitektur, fremtidens lavenergiløsninger og få masser af inspiration. Fra den 7. til 9. april mellem kl. 10 - 17 kan man møde eurodan-huse og de andre byggefirmaer og høre mere om de udstillede huse. Det skal nok blive meget spændende, og vi ser frem til de mange besøgende,« afslutter Flemming Ulrich.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close