20 m² mere bolig uden beregning

Sådan lyder sloganet for eurodan-huses nye boligkoncept lanceret under navnet Nyhuse

eurodan-huse har nu i længere tid arbejdet med et nyt og særdeles attraktivt boligkoncept, hvor kunden får 20 m² mere bolig uden beregning, dvs. man eksempelvis kan købe et hus på 163 m² - frem for et på "blot" 143 m² for samme penge. Nu frigives boligerne endelig til salg på www.nyhuse.dk.

Eksklusivt og tidssvarende nybyggeri
Nyhuse er smukke og tidssvarende boliger til den kvalitetsbevidste huskøber. Koncerndirektør for eurodan-huse, Niels Chr. Dahl, fortæller: "Nyhuses boligkoncept er udviklet med henblik på at kunne tilbyde kunderne et nyt og moderne hus opført i de bedste materialer til en langt mere fordelagtig pris, end man typisk betaler for traditionelt byggeri. Det kan kun lade sig gøre, fordi Nyhuses boligkoncept er baseret på et totalt standardiseret boligprogram, en effektiviseret byggeproces og endelig en mere aktiv køberinvolvering."

Niels Chr. Dahl fortæller videre: "Vores arkitekter har lagt vægt på at skabe et boligprogram bestående af 4 moderne og absolut gennemtænkte planløsninger på henholdsvis 163, 173, 188 og 215 m². Alle 4 planløsninger er designet ud fra idéen om, at de skal opfylde familiens basale boligbehov. Det lyse og åbne køkken/alrum er med sin centrale placering samlingssted for hele familien, og den separate forældre-/børneafdeling sikrer - ikke mindst på grund af de 3 store børneværelser - privatlivets fred for begge parter."

 

28 års erfaring videreført
Nyhuse har virkelig draget nytte af den erfaring, som eurodan-huse har opnået igennem de sidste 28 år som professionelt byggefirma - og det afspejles også i de færdigudviklede husmodeller. Der er tale om højisolerede, energirigtige og tidssvarende huse opført i de bedste kvalitetsmaterialer såvel inde som ude. De nye energibestemmelser er naturligvis indarbejdet i alle husmodeller, hvilket bl.a. bidrager til et lavere energiforbrug.

Internetbaseret salgskoncept
Nyhuse er udviklet som et internetbaseret salgskoncept. Det er her den aktive køberinvolvering kommer til at spille en rolle. Kunderne skal ikke købe huset via web-sitet, men det er hensigten, at de skal sætte sig grundigt ind i husmodellerne, materialer og udstyr, tilvalgsmulighederne og priserne, således at de til deres kundemøde med Nyhuse faktisk har foretaget alle deres valg. Nu mangler de "blot" et konkret købstilbud.

Nyhuses salgskonsulenter glæder sig til at sælge det nye boligkoncept. De tilføjer: "Naturligvis vil der dukke spørgsmål op, som web-sitet muligvis ikke besvarer, og så er kunderne altid velkommen til at kontakte os på tlf. 74 66 20 55. Det er en fantastisk mulighed for at sælge kvalitetsbyggeri til lave kvadratmeterpriser. Vi vil faktisk mene, at prisniveauet på Nyhuses boligprogram placerer husene blandt de absolut bedste tilbud på markedet. Det bliver uden tvivl en succes," afslutter salgskonsulenterne.

BESTIL KATALOGET
DIREKTE TIL DIN POSTKASSE
Bestil vores lækre katalog, og få det leveret lige til døren. Det er gratis og helt uforpligtende!

Hjemmesiden anvender cookies. Vi bruger dem primært til trafikmåling, re-marketing og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her

close