Hus- & Livsstilsweekend trak fulde huse
eurodan-huse havde stor succes i deres flotte
udstillingsby i Taulov
Det var med stor succes, at byggefirmaet eurodan-huse afholdt
deres Hus- & Livsstilsweekend i efterårsferien. Stifter og
koncerndirektør for eurodan-huse, Niels Chr. Dahl, fortæller: "Vi
ville gerne invitere familien Danmark til en hyggelig dag med en
masse aktiviteter indenfor bolig og livsstil samt en rundtur i
vores spændende udstillingsby i Taulov - og med 6-700 besøgende kan jeg kun
konstatere, at invitationen faldt i god jord."
Til arrangementet kunne man bl.a. få gode tips af
flere eksperter til boligens indretning, mad, vin og anlægning af
have. Folk kunne se flotte biler udstillet af Terminalen Kolding.
Der var også rigtig mange, som benyttede lejligheden til at tale
med Nilans energikonsulenter om fremtidens miljørigtige
energiløsninger. Til de mange fremmødte børnefamilier leverede
Sherif Haps & Guffe super sjov underholdning til børnene. "Vi
var rigtig heldige med vejret, som var med til at skabe de
perfekte rammer for vores arrangement. På et tidspunkt var det
næsten umuligt at finde en parkeringsplads, men det var et
luksusproblem, som vi håber, at de besøgende bar over med," smiler
koncerndirektøren. Han tilføjer: "Der var en virkelig god stemning
rundt omkring i udstillingshusene, og jeg tror, folk hyggede sig.
Så vores høje forventninger til arrangementet blev bestemt
indfriet."
Fremgang i boligmarkedet
At et sådant arrangement tiltrækker et så flot besøgstal vidner da
også om, at interessen for bolig og nybyggeri fortsat er tilstede,
og at der er ved at komme gang i boligmarkedet igen. Hos
eurodan-huse oplever man også støt fremgang. Niels Chr. Dahl
udtaler: "Folk vender sig ofte mod det trygge i nedgangstider.
eurodan-huse har gennem 31 år bygget over 8000 huse. Den store
erfaring danner grundlaget for, at vi altid gennemfører vores
byggesager på bedste vis og intet overlader til tilfældighederne.
Samtidig har firmaet en solid egenkapital. Det er bestemt faktorer,
der gør os til den fortrukne byggepartner," fastslår
koncerndirektøren.
Meget hus for pengene
I byggebranchen har man været i gang med at optimere sine produkter
i forhold til et meget prisfikseret boligmarked. I modsætning til
nogle andre byggefirmaer har eurodan-huse valgt ikke alene at
optimere prisen, men den samlede huspakke, så kunden får mere
kvalitet for samme eller lavere kvadratmeterpriser. Niels Chr. Dahl udtaler:
"Vi har udviklet flere spændende og særdeles konkurrencedygtige
hustyper, hvor kunderne får et lækkert kvalitetshus til en virkelig
god pris.
Samtidig får vores kunder en af typehusbranchens bedste løsninger
indenfor radonsikring plus et top isoleret hus, da alle vores boliger
typisk er udstyret med en højere isolering end konkurrerende
byggefirmaers huse. Dette kan i sidste ende aflæses på
varmeregningen. Jeg kan derfor kun fastslå, at finanskrisen har
medfødt ekstra mange fordele for byggeinteresserede - så det er nu,
de skal slå til," afslutter koncerndirektøren.