eurodan-huse åbner nu for salget af 14 nøglefærdige
kvalitetsboliger med en særdeles attraktiv beliggenhed i den
sydvestlige del af Beder - kun 12 km fra Århus centrum. Bjarne
Christiansen fra byggefirmaet glæder sig over købet af netop denne
udstykning, og oplyser i den forbindelse: "Kommende boligejere på
Tofteledet får ikke alene en udsøgt kvalitetsbolig, de får også
nærhed for alle pengene med få hundrede meter til skole, transport-
og indkøbsmuligheder og ikke mindst bymidten. At der kun er små 20
minutters transporttid til det indre Århus, gør ligeledes byen
interessant at købe bolig i for pendlere".
Boliger med optimal funktionalitet
Byggeprojektet omfatter 14 eksklusive ejerboliger, der opføres i
et helt nyt boligområde på Tofteledet i den sydvestlige del af
byen. Boligerne er i 1 plan og sammenbygges som dobbelthuse.
Grundenes størrelser varierer fra ca. 500 til ca. 635 m², og der
kan vælges mellem 5 forskellige boligstørrelser fra 104 til 148 m².
Alle planløsningerne er kendetegnet ved en optimal funktionalitet,
idet boligerne er indrettet med et minimum af gangarealer, ligesom
indgangen er placeret med direkte adgang til forstue/bryggers fra
carporten. Ved materialevalget er der lagt vægt på udsøgte
kvalitetsmaterialer.
Husene bygges i en moderne og tidssvarende stil med udhæng,
gulbrune mursten og antracitgrå farver der går igen i vinduer, døre
og på de integrerede carporte med tilhørende redskabsrum. Tagene
har 25 graders hældning og er belagt med antracitgrå tagsten. Hver
bolig har egen have og to afskærmede terrasser med direkte udgang
fra stue og køkken/alrum.
Et aktivt lokalsamfund
Beder ligger i den sydligste del af Århus Kommune ud mod Kattegat
med dejlige omgivelser præget af skov og strand. Byen har omkring
4.550 indbyggere og et omfattende udbud af lokale servicetilbud til
borgerne. Her er skole med overbygning, institutioner,
sportsfaciliteter, transportmuligheder, et bredt udvalg af
indkøbsmuligheder og ikke mindst en række særdeles initiativrige
foreninger, der er med til at præge kulturen og udviklingen af
nærsamfundet.
Interesserede boligkøbere kan læse mere om dette attraktive projekt
på www.eurodan-huse.dk - ligesom byggefirmaet kan kontaktes på tlf.
70 23 73 88 for yderligere information og tilsendelse af
salgsmateriale.