Ny byggemulighed i Aabenraa by

 

Byggegrunde udbydes i Aabenraa

Med købet af et større jordområde i den vestlige del af Aabenraa by åbner byggevirksomheden eurodan-huse om kort tid for salget af 15 store byggegrunde med en sjælden god beliggenhed.

Grundene er beregnet til opførelse af et dejligt eurodan-hus fra firmaets store boligprogram med mere end 60 forskellige arkitekttegnede husmodeller. Størrelsesmæssigt kan der vælges mellem grunde fra ca. 955 til 1.140 m², så der er rigelig med plads til en flot, rummelig bolig samt en stor have til familiens udendørsaktiviteter.

Området
De nye byggegrunde kommer til at ligge mellem Skovgårdsvej og Nørreskovvej i udkanten af Aabenraa´s vestlige bydel. Som nærmeste naboer får de kommende boligejere bl.a. et naturskønt fredskovsareal, et hyggeligt kolonihaveområde og ikke mindst en idyllisk sø, der er placeret i udkanten af udstykningen.

"Her glæder vi os over at kunne præsentere en usædvanlig velbeliggende udstykning", udtaler salgschef Martin Mølster fra eurodan-huse og tilføjer: "grundenes størrelse giver tillige mulighed for at bygge alle tiders drømmehus på helt op til 365 m²  og det i de dejligste grønne omgivelser. Den yderst centrale placering med bare 4 km til enten Aabenraa eller Rødekro bymidte giver stor fleksibilitet i hverdagens gøremål, ligesom den nærliggende motorvejstilkørsel gør området helt ideelt for bl.a. pendlere".

eurodan-huse er pt. i gang med at udarbejde salgsmateriale på grundene, men interesserede kan allerede nu kontakte salgsafdelingen på tlf. 70 23 73 88 og bestille materialet til senere levering.