Voksende efterspørgsel efter sunde, energi- og
miljøvenlige huse
40 byggefirmaer deltager i unik byggeudstilling
"Fremtidens Parcelhuse", hvor der kun opføres sunde, energi- og
miljøvenlige huse. Danmarks førende typehusfirma eurodan-huse har
ligeledes valgt at bidrage med deres bud på Fremtidens
Parcelhus.
89 forskellige huse opføres
Et stort behov for tidssvarende danske parcelhuse, der er energi-
og miljøvenlige, har skærpet byggeindustrien interesse for at
intensivere udviklingen af netop den type huse. I Køge Kommune
deltager nu 40 byggefirmaer med 55 parcelhuse, 5 dobbelthuse og 24
rækkehuse i en stor boligudstilling i Køge, hvor alle huse skal
opføres efter de energibestemmelser, som træder i kraft i år 2010.
Boligerne skal samtidig kunne mærkes med det nordiske miljømærke
"Svanen."
eurodan-huse på forkant med
udviklingen
Fra januar 2006 trådte et nyt bygningsreglement i kraft. Det nye
reglement betyder, at det samlede energiforbrug på nyopførte huse
nedsættes væsentligt. I forbindelse med boligudstillingen i Køge
har arrangørerne krævet, at de opførte huse skal leve op til det
bygningsreglement, der først træder i kraft i år 2010. Her har
Danmarks førende typehusfirma eurodan-huse valgt at bidrage med
deres bud på Fremtidens Parcelhus med 2 flotte husmodeller på
henholdsvis 167 og 171 m2, der
udskiller sig ved at have et mindre energibehov end det,
arrangørerne stiller krav om. Det vil sige, at disse 2 huse er
18-20% bedre end dem, der bygges i år 2010. Det har eurodan-huse
valgt, da de er meget opmærksom på, at økonomiske og økologiske
faktorer spiller en afgørende rolle, når boligvalget står for
døren.
Teknisk direktør hos eurodan-huse, Flemming Ulrich,
fortæller: »Vores udviklingsafdeling arbejder uafbrudt på at
forbedre vores huse, produktudvikle og i det hele taget sikre, at
eurodan-huses produkter er blandt de forreste i udviklingen, når
det gælder klassisk, smukt og tidløst byggeri. Projektet
"Fremtidens Parcelhuse" går ud på at udvikle sunde, miljøvenlige
lavenergi huse for "den almindelige dansker". Det projekt vil vi
gerne deltage i, idet vi synes, det er vigtigt at være på forkant
med udviklingen, så vi til en hver tid kan tilbyde vores kunder det
mest optimale produkt.« eurodan-huse har allerede nu valgt, at
deres husmodeller fra lux-serien opføres, så de er godt på vej til
at opfylde bygningsreglementet fra 2010. »På den måde får vores
kunder et husprodukt ud over det sædvanlige, og samtidigt sikrer vi
os en stor arkitektonisk frihed, så vi har mulighed for at tilrette
vores huse efter kundernes ønsker,« beretter den tekniske
direktør.
Stor efterspørgsel
Hos Det Grønne Hus har man allerede mærket en stor efterspørgsel
fra borgere, efter at byggeprojektet har været omtalt i de lokale
medier. »Folk ringer og spørger, hvornår husene er færdige, og
hvornår de kan købes. Især børnefamilierne går meget op i, at deres
hus er energiøkonomisk at bo i, og at huset ikke udskiller farlige
stoffer og har et godt indeklima,« siger projektleder Siv Raun
Andersen fra miljø- og videncentret Det Grønne Hus.
Udstilling åbner 7. april 2006
Flemming Ulrich, eurodan-huse, fortæller endvidere: »Fredag, den 7.
april og 3 uger frem udstilles og sælges alle de færdigprojekterede
huse på Kunstmuseet Køge Skitsesamling, hvor miljøminister Connie
Hedegaard kommer og åbner udstillingen. Ved denne udstilling kan
man opleve modeller og illustrationer af spændende arkitektur,
fremtidens lavenergiløsninger og få masser af inspiration. Fra den
7. til 9. april mellem kl. 10 - 17 kan man møde eurodan-huse og de
andre byggefirmaer og høre mere om de udstillede huse. Det skal nok
blive meget spændende, og vi ser frem til de mange besøgende,«
afslutter Flemming Ulrich.