eurodan-huse opfører i alt 29 eksklusive ejerboliger
centralt beliggende i Lejre, hvor den første etape på 14 boliger
igangsættes i foråret 2006.
Eksklusive boliger
eurodan-huse går nu snart i gang med at opføre første
etape bestående af 14 eksklusive ejerboliger bygget som
sammenhængende rækkehuse med egen have. Kvalitetsbyggeriet kommer
til at ligge centralt i Lejre. Morten Nielsen, salgskonsulent hos
eurodan-huse, glæder sig til at byggeriet påbegyndes her i foråret.
Han fortæller, at der er lagt vægt på en flot og spændende
arkitektonisk byggestil, derfor har husene udefra også et specielt
udseende, såsom store flotte glaspartier. Ejerboligerne opføres som
trempelhuse, hvor ydervæggene på 1. sal følger facaden i grundplan,
hvilket giver en optimal udnyttelse af 1. salen. Trempelhusets lave
profil giver ligeledes masser af lys. Morten Nielsen oplyser, at
der er mulighed for at vælge mellem 2 forskellige velindrettede
modeller i størrelser fra 109 til 131 m2 med 3 soverum samt 1 eller
2 baderum. Alle boliger opføres af materialer i høj kvalitet, og
fremstår eksklusive med løsninger af meget høj finish.
Attraktiv beliggenhed
Lejre Kommune er efter salget af hidtil 30 byggegrunde, 3
storparceller og 2 huse meget tilfredse. Borgmester Jens Hald
Madsen mener, det flotte salg er et udtryk for, at folk mener, det
er et attraktivt sted at bo.
Han tror også, at det hænger sammen med kommunens
gode ry i forhold til en solid økonomi og flot natur. Lejre er
kendt som en kulturhistorisk perle, hvad angår fortidsminder og
middelalderhistorie, og som hjertet af Sjælland, ligger Lejre med
den smukkeste landskab, man kan tænke sig.
Stor efterspørgsel
Salgskonsulenten Morten Nielsen oplyser endvidere: "Der er stor
efterspørgsel efter netop denne type kvalitetsboliger kombineret
med en fantastisk beliggenhed midt i naturskønne omgivelser og dog
tæt på alt. Byggeriet ligger i et attraktivt område i gå-afstand
til skole, butikker og station. Med tog er der blot 7 minutter til
Roskilde. Vi har allerede nu haft mange henvendelser fra folk, der
ønsker at få yderligere oplysninger om dette spændende projekt. På
vores hjemmeside www.eurodan-huse.dk kan man læse mere om
projektet, eller er man selvfølgelig også velkommen til at ringe
til eurodan-huse på 70 23 73 88 for yderligere information, slutter
Morten Nielsen.