Nye regler for pant og udlæg gør det attraktivt at
købe andelsboliger.
1. februar 2005 trådte nye regler for pant og udlæg i
andelsboliger i kraft. Det betyder, at man nu må stille sin
andelsbolig som sikkerhed for et lån, og dermed få adgang til
væsentligt lavere renter. Eksempelvis tilbyder EDCs privat
rådgivere en andelsboligkredit til blot 4,19%.
Spændende andelsboligprojekter ved Svendborg
Sund
Hos eurodan-huse er de glade for de nye regler samt den historiske
lave rente, da det betyder, at det nu er endnu mere attraktivt end
tidligere at vælge denne boligform. Byggefirmaet er netop nu i gang
med 5. etape af et spændende og velfinansieret andelsboligprojekt i
Rantzausminde ved Svendborg. I tæt samarbejde med
andelsboligforeningen Sundparken skal der i alt opføres 8 etaper af
det store byggeri. Helt fra byggeriets start i 2002 har der været
en overvældende stor interesse for de spændende og unikt beliggende
andelsboliger. Tommy Jepsen, der er salgsleder på eurodan-huse's
Odense kontor, fortæller, at "beliggenhed" er et af de kriterier,
folk vægter meget højt i dag, og fortsætter:"Rantzausminde ligger
perfekt ved Svendborg Sund lige i udkanten af Svendborg.
Bebyggelsen er placeret ca. 500 meter fra Rantzausminde
Lystbådehavn. Det er en af Sydfyns små perler med både dejlig
natur, flotte badestrande, golfbane, indkøbsmuligheder samt et
eksklusivt og nært lokalmiljø."
5 eksklusive modeller
Der er 5 forskellige luksushuse at vælge imellem: 101 m2, 124 m2,
134 m2 samt to specialmodeller på 124 m2 og 134 m2. Tommy Jepsen
oplyser endvidere, at eurodan-huse har åbnet et udstillingshus på
Krebsen 27, så interesserede har mulighed for at danne sig et
indtryk af en færdig andelsbolig. Udstillingshuset har åbent hver
søndag fra kl. 13.00 - 16.00. "Her kan man kan få sig en
uforpligtende snak med en af boligkonsulenterne. Interesserede er
naturligvis også velkommen til at henvende sig til eurodan-huse på
tlf. 70 23 73 88 for yderligere oplysninger om dette spændende
byggeri, eller de kan læse mere på www.eurodan-huse.dk. "Vi går nu ind i den
afsluttende salgsfase på projektet, så derfor forventer vi, at det
kommer til at gå stærkt med at få afsat boligerne i de sidste
etaper." slutter salgslederen.
De nye regler i praksis
Det er typisk andelsboligværdien samt eventuelle forbedringer,
andelsbolighavere har brug for at låne til. I praksis er der ingen
restriktioner på, hvad man vælger at anvende andelsboligkreditten
til. Selv om man bor i en andelsboligforening, som endnu ikke har
fået ændret vedtægterne, er det alligevel muligt at få en
andelsboligkredit. Lovændringen pr. 1. februar ophævede nemlig
tidligere forbud mod pantsætning eller udlæg. Renten på
andelsboligkreditten fastsættes på baggrund af bankernes interne
rente, cibor-renten, med et fast tillæg afhængig af hvorvidt man
ønsker at belåne 60, 80 eller 100% af andelsboligens værdi.