For knap et år siden introducerede eurodan-huse deres såkaldte
euro-serie, som er det klassiske typehus i en væsentlig forbedret
udgave og med en række indretningsmuligheder, som gør det muligt at
skabe et individuelt hus skræddersyet til de kommende ejere.
Ved at satse på en række gennemprøvede løsninger og
holde sig til 10 forskellige grundhustyper er det samtidig lykkedes
at holde økonomien på et virkeligt attraktivt niveau. Euro-husene
er blevet en stor succes for eurodan-huse og nu står endnu et
euro-hus klar.
Åbent euro-hus i Bredballe….
I Bredballe ved Vejle inviterer eurodan-huse nu til åbent hus i et
helt nyt hus i euro-serien.
På en velbeliggende 838 kvadratmeter stor grund i
Johannebjergparken med udsigt til både skov og fjord står et
dejligt vinkelhus på 153 kvadratmeter. Selve huset er opført i røde
blødstrøgne mursten og med flot matchende teglrøde tagsten på
valmtaget og grunden er etableret med herregårdssten i indkørsel,
på den sydvendte terrasse og i gangarealet hele vejen rundt om
huset.
Attraktiv pris i euro og
kroner….
Til lejligheden har eurodan-huse omregnet husets aktuelle pris til
euro, hvor det lander på en rund 100.000,- euro-seddel… I
almindelige menneskepenge betyder det, at huset kan fås mellem ca.
5.100 og 5.900 kroner kvadratmeteren inkl. moms - det bliver ca.
780.000 kroner. Grunden til, at prisen kan svinge, er at det er
muligt at få et euro-hus som letbyg, hvor bygherren selv lægger
arbejdsindsats og derved kan spare rigtig mange penge, ofte helt op
til 100.000 kroner.
Praktisk indretning….
Huset i Bredballe er et klassisk eksempel på, at det sagtens kan
lade sig gøre at kombinere en flot æstetik med en praktisk og
funktionel indretning. Hele huset er præget af gennemtænkte og
gennemprøvede løsninger baseret på de erfaringer, som eurodan-huse
har fået i de mange tusinde huse, som firmaet har bygget siden
etableringen i 1978.
Huset er indrettet med en voksen-ende og en
børne-ende. Til forældrene er der et stort soveværelse med
tilhørende badeværelse og et garderoberum. Især garderoberummet er
en af de løsninger, som mange ejere af et eurodan-hus er meget
begejstrede for. Rummet ligger mellem soveværelset og badeværelset
og rummer 6 meget store, velindrettede skabe.
I den anden ende af huset er der 2 meget pæne værelser ligeledes
med tilhørende badeværelse. I denne ende findes også husets
bryggers med indgang, masser af skabe samt naturligvis
vaskemaskine.
Dejlig udsigt….
Vinklen i huset er udnyttet optimalt til en meget stor opholdsstue
med store glaspartier. Ud over soveværelse og de 2 børneværelser er
der faktisk endnu et værelse, en forstue samt naturligvis et stort
køkken/alrum med udgang til terrassen. Køkkenet er forsynet med alt
i hårde hvidevarer, masser af skabe og en flot karnap, der både
giver godt med naturligt lys i køkkenet og samtidig tilbyder et
fint udsyn over resten af Johannebjergparken.
Gulvvarme overalt….
Huset er yderst velisoleret og med gulvvarme overalt. Der er
praktiske klinker i køkken/alrum, i bryggers og forstue samt
selvfølgelig også i de 2 badeværelser. I værelserne er der
Egetæpper, og i den store opholdsstue er der parketgulv. Overalt i
huset er der lyse, ludfarvede trælofter og huset er forsynet med
både alarmanlæg, mange halogenspots og i det hele taget en masse
flotte og funktionelle detaljer, som faktisk skal opleves.
Flot finish….
Med et eurohus som dette får man faktisk en meget høj kvalitet til
en yderst fornuftig pris. Huset er nemlig bygget ud fra de samme
kvalitetskrav og af de samme håndværkere, som bygger alle
eurodan-huses andre huse, og fremstår derfor som et virkelig
kvalitetsbyggeri. Besparelsen i prisen opnås ved at udnytte de
rationelle muligheder, som typehuset tilbyder i form af faste
moduler og lidt færre valgmuligheder end med det normale,
arkitekttegnede enfamiliehus.
Et åbent hjem….
Huset på Johannebjergparken er som alle eurodan-huses
udstillingshuse indrettet og farvesat i samarbejde med en
indretningsarkitekt. Det betyder, at huset fremstår komplet som et
hjem med møbler, lamper, billeder på væggene og alle de andre
detaljer, som er med til at skabe de hyggelige rammer om familiens
liv