eurodan-huses direktør, arkitekt Niels Chr. Dahl blev på en tur
til USA inspireret til et hus, vi har kaldt for vores
amerikaner-model; stort, flot og fyldt med både eksklusive og
praktiske detaljer.
Nu kan eurodan-huse endelig vise det første
udstillingshus af denne model frem, og meget passende foregår dette
på en af Sønderjyllands flottest beliggende grunde på Erlev Bjerge
med udsigt over Haderslev Dam.
eurodan-huse har 12 grunde på toppen af Erlev Bjerge,
og på én af dem, Bragesvej 22, har vi nu opført et eksklusivt
vinkelhus, som kombinerer det bedste af dansk byggetradition med
indtryk fra amerikanske familievillaer.
162 kvadratmeter udnyttet
ideelt….
Vinkelhuset er opført i gul/røde mursten med afvalmet tag i
antracitfarvede tagsten. En stor dobbelt carport holdt med samme
taghældning, tagsten, isoleret redskabsrum og isoleret tag er med
til at skabe en flot, samlet løsning, som til fulde udnytter den
flotte udsigt. Huset er arkitektonisk bygget omkring en vinkel i
midten af huset. Vinklen rummer en stor og lys opholdsstue på 33
kvadratmeter samt et køkken/alrum komplet med absolut alt i hårde
hvidevarer. Desuden er der i vinklen bryggers med indgang, masser
af skabe, vaskemaskine og tørretumbler. Huset har terrasser på
begge sider, så der fra både opholdsstuen og fra alrummet er udgang
til en terrasse. Terrasser og øvrige gangarealer er belagt med grå
herregårdssten.
Børneafdeling og
forældreafdeling….
Omkring stue og køkken/alrum er henholdsvis en forældre-ende med
soveværelse og stort badeværelse, og en børne-ende med tre store
værelser, et badeværelse og ikke mindst en praktisk børne-stue,
ideel til f.eks. hyggerum, tv-hule, Playstation-sted eller
Internet-café for hele familien.
Kirsebær-parket og Egetæpper….
Huset har gulvvarme overalt, og takket være en varmeveksler og
brugen af både energiglas og ekstra isolering udnyttes fjernvarmen
optimalt, hvilket også vil kunne ses på varmeregningen. Gulv i
køkken/alrummet, opholdsstuen samt børnenes tv-stue er i elegant,
dybtonet kirsebær-parket. I værelserne er der Egetæpper overalt.
Generelt er der i både værelser, køkken/alrum, bryggers og
badeværelser masser af skabe, flere med indbygningsspots og
underskabsbelysning.
Åbent Hus søndag fra 13 - 16….
På søndag holder eurodan-huse Åbent Hus på Bragesvej 22. Mellem kl.
13 og 16 viser vi huset frem for interesserede, og her kan man både
se de mange flotte detaljer og nyde udsigten fra stuen og
terrassen. Der er endvidere mulighed for at få en snak med vor
konsulent, som samtidig kan fortælle med om økonomien i lige præcis
dette hus eller fortælle mere om de mange andre muligheder hos
eurodan-huse. Med op mod 300 opførte boliger hvert år over hele
landet er eurodan-huse markedets førende. Vi tilbyder huse i en
lang række udformninger, indrettet og udstyret i meget tæt
samarbejde med vore kunder.
Er man interesseret, kan man ringe til eurodan-huse
på telefon nummer 74 66 19 19 og bestille et mere udførligt
materiale om huset med tegninger, økonomisk opstilling med mere.
Man kan også se mere på www.eurodan-huse.dk